Rid eller avl – hvorfor vælge?
En helt igennem sød og tillokkende hoppe, velegnet til både sport og luksuriøs ridning. Hun byder på et fremragende sind kombineret med fem naturlige gangarter – foreløbig redet i fire, med den femte stadig til gode.
Mokka har roen, overblikket og mentaliteten til både at kunne begå sig som kåringshest og stævnehest. Hun hviler i sig selv, er ukompliceret i hverdagen og har aldrig taget et forkert skridt.
Nem at træne og yderst samarbejdsvillig – en hoppe, der gør arbejdet til en fornøjelse.
Drømmer du om en talentfuld partner for fremtiden, kommer Mokkadís med en solid grunduddannelse, der er let at bygge videre på.
En BLUP på 114 understreger hendes stærke egenskaber og gode genetiske potentiale.
Far: Atlas frá Selfossi (8,92 I RID – 5 x 9-taller)
Farfar: Spuni frá Vesturkoti (8,92 og præmie for afkom. 9,25 i RID med 2 x 10-taller og 4 x 9-taller)
Mor er Vist fra Slippen (8,60 i RID. T: 8,41)
Morfar: Garri frá Reykjavík (T: 8,77 + præmie. R: 9,05 med 4 x 9,5)
DK2021200361
139 cm
Pris DKK 95.000,- inkl moms - Prisen stiger med yderligere træning